Om mig

Kontakt

 

Adresse: Birkebakken 8

2840 Holte.

E-mail: pia@piaschirmer.dk

 

Telefon: (+45) 20 26 05 97

Psykoterapeut

 

 

Om mig...

 

Jeg arbejder med personlig udvikling – både med enkeltpersoner, grupper og i virksomheder. Herudover holder jeg foredrag bl.a. om emner som angst og traumer. Jeg afholder workshops og arrangerer retreats i udlandet i samarbejde med kompetente fagfolk inden for fx yoga, Systemiske opstillinger mv.

 

Metodisk arbejder jeg ud fra flere forskellige tilgange. Jeg er uddannet psykoterapeut på gestaltterapeutisk grundlag - med fænomenologi og bioenergi som foretrukne områder. Herudover er jeg uddannet i familieopstillinger hos Liv Dhanyo. Jeg har arbejdet med energiflow som opfølgning til Breath Smart Level 1 under Jacob Lund, og er certificeret i arbejdet med traumatiserede børn og unge under ”Tune in to Children – Interaction Level 3” af Ale Duarte. Herudover har jeg taget en lang række kurser bl.a. i girafsprog og Imago-Terapi.”

 

 

Psykoterapeutisk uddannet...

I min uddannelse til psykoterapeut på gestaltterapeutisk grundlag, blev fænomenologi og bioenergi mine foretrukne områder. Netop gestaltterapien arbejde jeg ud fra for, at tage uafsluttede hændelser frem ved at bringe dem op i nuet og henad vejen bringe dem til en afslutning, hvilket skaber en lethed, kærlighed og tilgivelse.

 

Længerevarende kursus- og gruppeforløb...

Center for Kreativitet & Teater blev også en milepæl for mig. Her blev det til flere år med meditation, ritualer og famileopstillinger. Jeg har, og er stadigvæk i gang med at opdatere mine kundskaber i "Familieopstilling og Systemisk Organisation", der er baseret på at forstå symptomer og reagere med inklusion. Alt var medvirkende til at styrke mig i at forstå sammenhænget i relationer. Relationsarbejde stiftede jeg dog allerede tidligere bekendtskab med via Imago-Terapi hos Kirsten og Piet Seidenfaden. Her lærte jeg styrken i at kunne "mødes på broen", få en respektfuld samtale, og endog et levende parforhold.

 

Gennem kurser i girafsprog, "Skab dit eget liv" hos Claus Bülow & Hanne Røschke, og ikke mindst kurser i familieopstillinger hos Liv Dhanyo, har jeg fået flere vinkler på relationsarbejde gennem tiden. Det styrker mig i dag, når jeg arbejder med personalerådgivning.

 

Krops-, åndedræts- og energiarbejde...

På Vækstcentret har jeg gennem 1 1/2 år arbejdet med energiflow, som blev en opfølgning på Breath Smart Level 1 med Jacob Lund. Åndedrættet har stor indvirken og kan skabe varige forløsninger. Dette erfarede jeg, da jeg assisterede Jacob Lund i arbejdet med indsatte i Vestre Fængsel.

 

At skabe rum…

Rent fysisk har jeg senest i PISTOLSTRÆDE 24b formet et sted til workshops, gruppeforløb, terapi, koncerter, og galleri. Et smukt sted, der dannede ramme for udvikling.

 

Børn og unge med udfordringer i livet...

Drug Rebels blev et særligt kald, da jeg selv havde mistet en kær ven til stoffer. At være med som frivillig, til at forme og igangsætte den gode sag, som i dag er en stor veldrevet organisation, var nærende og vigtig.

Senest har jeg modtaget certificering i arbejdet med traumatiserede børn og unge "Tune in to Children - Interaction Level 3" af Ale Duarte.

 

Ligeledes kom en lige så vigtig sag; ALKALÆR, hvor jeg bidrog til igangsættelsen, hvor det er muligt for børn med læsevanskeligheder at knække koden og lære at læse.

 

 

Øvrige uddannelser...

Jeg er uddannet i rejsebranchen og oplært af Stig Elling. Fløj som stewardesse i SAS i 10 år, og i Maersk 1 år.

Ejet og drevet butikker, og fungeret som dekoratør i GANT.

 

Jeg er gift på 27. år, og har tre børn.

 

© Copyright. All Rights Reserved.

Bank & CVR-nummer

 

Sydbank

Reg.nr.: 8075

Konto nr.: 0001571888

 

Cvr-nr.: 38 88 15 82